Sådan måler du en etiketrulle

Opdateret 28. oktober 2026 · Etiketra

Hav rullen, en lineal og gerne en skydelære klar

Tag et foto af rullen fra siden og et af et par etiketter på banen. Gem mærkningen fra emballagen, hvis den findes. Det er lettere at få en præcis forespørgsel i første forsøg, når mål og retninger står ved siden af hinanden.

Tag målene på en ubrugt del af materialet. Printede kasser, stregkoder og tekst er ikke etikettens kant. Liner er bagpapiret, som etiketterne sidder på.

1. Etiketbredde og etikethøjde

Bredden måles på tværs af materialets fremføringsretning. Højden måles i den retning, materialet bevæger sig gennem printeren. Skriv målene som B × H i millimeter.

En etiket på 100 × 150 mm er derfor 100 mm på tværs og 150 mm i fremføringsretningen. At dreje layoutet på skærmen ændrer ikke rullens fysiske bredde. For runde etiketter noteres diameter og banens opbygning; ved flere etiketter på tværs skal antal spor og afstande også med.

2. Mellemrum og liner

Mål mellemrummet mellem to etiketkanter i fremføringsretningen. Det kaldes også gap. Mål derefter hele linerens bredde fra kant til kant. Linerbredden kan være større end etiketten og har betydning for printerens mediegrænser.

Hvis der er sorte registreringsmærker, så noter hvilken side de sidder på og tag et foto. Kontinuerligt materiale, gap og sorte mærker kræver forskellige sensoropsætninger. Lav ikke en specifikation ud fra et antaget standardgap.

3. Indvendig kerne og udvendig diameter

Mål kernens åbning fra inderside til inderside gennem centrum. Mål derefter hele den fyldte rulle hen over centrum. De to mål er forskellige, selv om begge er diametre. En delvist brugt rulle viser kun den aktuelle diameter, ikke den oprindelige maksimale størrelse.

Se forklaringen på 25 mm og 76 mm kerner for målemetode, holder og adaptere. Kontroller printerens manual, før et måleresultat omsættes til en bestilling.

4. Oprulning og orientering

Er etiketterne på rullens yderside eller inderside? Tag et foto fra siden med den frie bane synlig. Har etiketterne fortryk, skal toppen af motivet og afviklingsretningen også beskrives. En tegning eller et foto er sikrere end en løs betegnelse som »normal oprulning«.

Ved automatisk påsætning kan afviklingsretning, fortryk og rullens opbygning være afgørende. Brug anlæggets egen specifikation og eventuelle nummererede viklingsdiagram.

5. Materiale og klæber

Notér, hvad emballagen eller databladet siger om materiale og printmetode. Udseendet alene skelner ikke sikkert mellem alle papir- og foliekvaliteter. Beskriv også underlaget: pap, plast, metal eller noget andet, og om det er tørt, fugtigt, ru eller koldt ved påsætning.

Klæberens betegnelse »permanent« er ikke en temperatur- eller bestandighedsspecifikation. Hvis etiketten skal sidde i køl eller frost, skal både påsætning og senere brug beskrives. Se guiden om etiketter i køl og frost.

6. Mængder og pakning

Hold antal etiketter pr. rulle, ruller pr. karton og samlet forbrug adskilt. Kender du kun månedens forbrug, så skriv det. Et ønsket antal ruller er ikke i sig selv en oplysning om leverandørens pakning.

For katalogets termotransfer 100 × 50 mm er pakningen dokumenteret som 1.300 etiketter pr. rulle og 12 ruller pr. karton. For de øvrige standardposter angives det ønskede forbrug i ruller; pakning og mindstemængde indgår i tilbuddet.

Specifikationsliste – klar til at sende videre

Tip: Udskriv guiden med browserens udskriftsfunktion, eller send linket til kollegaen, der har printeren foran sig.

Hvad gør du med oplysningerne?

Sammenlign med de eksisterende etiketformater. Brug printerformularen, hvis kompatibiliteten skal afklares, og specialforespørgslen ved andre mål eller materialer. Du kan tilføje en relevant standardvare til tilbudslisten og skrive de ekstra oplysninger i bemærkningerne. Se sådan fungerer en tilbudsforespørgsel.